Nordfynsspillene henter priser ved Musical Awards 24

Der er meget at fejre for musicalfolket på Fyn, og i lørdags gjorde vi det med manér på Odense Teater til den årlige Musical Awards – vores helt egen fætterkusinefest!

Vi samledes med vores venner fra Nyborg Voldspil, Fjordagerscenen, Frøbjerg Festspil og det nu forhenværende Elite Teater for at fejre fællesskabet og de mange fantastiske øjeblikke fra året, der er gået.

Musical Awards handler ikke om konkurrence – tværtimod.

Vi samarbejder på tværs af foreningerne for at skabe magiske oplevelser for børn, unge og voksne. Vores fælles passion for musicals binder os sammen, og det er dét, der gør denne aften så speciel.

Hos Nordfynsspillene kunne vi i år tage hele to velfortjente priser med hjem – et resultat af det stærke fællesskab og den dedikation, som alle bidrager med både foran og bag scenen.

Prisen for BEDSTE MANDLIGE BIROLLE gik til Jan Kenneth Larsen for sin rolle som ATLAS i ATLANTIS.

Prisen for BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE gik til Laura Stærke Jensen for sin imponerende præstation som ADALENA i ATLANTIS.

Derudover blev Henriette Hornbak kåret som ÅRETS TALENT fra Nordfynsspillene, og vores fantastiske frivillige koordinator Mia Fritze blev hyldet som ÅRETS ILDSJÆL.

Alle 4 blev fejret på den store scene foran 400 kollegaer – en kæmpe oplevelse og en velfortjent anerkendelse!

Vi sender også et stort tillykke til alle prisvindere fra de andre scener. Specielt Frøbjerg løb med årets toppris – ÅRETS FORESTILLING! Stort tillykke herfra!

Share the Post:

Andre nyheder