Den omrejsende og guitarspillende motorcykelfyr, Chad, bliver løsladt fra en uges ophold i et fængsel for at have bedåret kvinder og sat byen på den anden ende. I en nærliggende lille by, går den lokale mekaniker-pige, Natalie, og drømmer om kærlighed og eventyr. Hun overser fuldstændig, at hendes bedste ven, Dennis, er hemmeligt forelsket i hende. Chad spørger til underholdningen i byen – og får at vide, at ALT er forbudt. Borgmesteren har nemlig opstillet et fast regelsæt: Ingen høj musik og ingen anstødene opførsel! Men det vil Chad selvfølgelig vende om på.
Billetsalget starter senere på året – her på siden
Har du hænderne skruet rigtigt på, eller vil du bare gerne lære at bygge, bore, hamre og male en scene sammen med andre børn og unge? Vi søger lige nu nogle unge mennesker, der mangler noget at bruge deres vinterferie (uge 7) på, og som kunne tænke sig at hjælpe os med at få scenen sat op på Otterup Geværfabrik. Der kan altid bruges et par ekstra hænder til dette, og du lærer en del om scenebyg, samtidig med at du hygger dig og har det sjovt med vores scenograf, Karoline Isbak, og de andre unge i musical-fællesskabet! OBS.! Du skal være fyldt 15 år inden uge 7 2025, hvis du kommer uden værge, og have egne redskaber med, hvis du vil sikre dig en bore- eller hamreopgave.
Er du en haj til at sætte hår og lægge makeup på veninderne? Vi søger lige nu unge mennesker som kunne tænke sig at hjælpe os bag scenen i uge 8 og 9, som elsker at lægge makeup og sætte hår, eller som kunne tænke sig at lære det fra de andre mere erfarne. Teater makeup er nemlig en lidt anderledes opgave end almindeligt makeup – men en rigtig god færdighed at have! Man behøver ingen erfaring, så længe man har øje for detaljer, elsker at lære nyt og kan suge til sig med viden om teater makeup og håropsætning, så man kan nå at blive en ekspert i løbet af den første uge. Samtidig bliver du en del af et fedt fællesskab af andre børn og unge som elsker teater, og som smider omkring sig med kærlighed og smil! OBS.: Du skal være fyldt 15 år inden uge 8 2025.
Hvis det lyder som noget for dig, så smid os en mail på Ungdomsscenen@nordfynsspillene.dk om de opgaver du kunne tænke dig at hjælpe med, og hvilke dage du er tilgængelig til at hjælpe. Vi glæder os til at høre fra dig, og inviterer dig ind i vores fællesskab! Det kræver ikke medlemskab at hjælpe med scenebyg eller hår og makeup.
Nordfynsspillenes Ungdomsscene er for børn og unge på Nordfyn og omegn, som ønsker at medvirke i en musical. Én gang om året opsættes en musical med fængende sang, farverige kostumer, vilde danse og fantastisk skuespil – alt sammen leveret udelukkende af unge mennesker mellem 13 – 28 år! Vi stræber altid efter at udvikle de unge, at have det sjovt, skabe en musical og danne et fællesskab med venskaber der varer ved.
Deltagelse kræver medlemskab af Nordfynsspillene – 300 kr. for et år.
For at give den bedst mulige oplevelse, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Samtykke til disse teknologier vil give os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke id'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og funktioner negativt.